Pressemeddelelse - AB Inventech A/S ansætter salgschef
| |
Pressemeddelelse AB Inventech A/S ansætter salgschef. AB Inventech i Ikast har ansat Karl Erik Lage som ny salgschef. Ansættelsen sker i forlængelse af den meget positive udvikling AB Inventech gennemlever. AB Inventech ønsker med ansættelsen af Karl Erik Lage at styrke salgsindsatsen yderligere, som et led i virksomhedens 5 års plan, hvor AB Inventech planlægger en fordobling af omsætningen år 2012. Karl Erik Lage tiltrådte den 11.8.2008 og indgår i virksomhedens ledelsesgruppe. AB Inventech beskæftiger i dag knap 50 medarbejdere. Fra fabrikken i Ikast udvikler, konstruerer og producerer virksomheden innovative specialmaskiner og automatiseringsudstyr primært til de store spillere i den internationale vindmølleindustri, men også til andre brancher. I indeværende år er produktionskapaciteten endnu engang blevet udvidet med indvielsen af en ny produktionshal. AB-Inventech forventer, at de senere års omsætningsstigning på 25 % fortsætter i 2008. Karl Erik Lage er 50 år og bosiddende i Jelling. Karl Erik har i de sidste 19 år bestridt forskellige salgspositioner hos Gumlink i Vejle (tidligere Fertin Pharma og Dandy). Senest havde Karl Erik ansvar for Gumlinks største internationale kunder med titel af Senior Key Account Manager. For yderligere oplysninger kontakt:
Karl Erik Lage, Salgschef, tlf. 9661 3707 Niels Kirkegaard, COO, tlf. 9661 3702 |
AB·Inventech AS • Eli Christensensvej 76-84 • DK-7430 Ikast • T +45 9715 5022 • mail@ab-inventech.dk