Programmør til AB-Inventech A/S

Ønsker du at blive en vigtig del af en innovativ og uformel virksomhed, der udvikler og fremstiller specialmaskiner og automationsanlæg til industrien i ind- og udland? Har du en bred vifte af programmeringskompetencer, som du har lyst til at stille til rådighed og videreudvikle i samarbejde med dit team og store internationale kunder? Så er det DIG, vi søger til et udfordrende job med rig mulighed for at tage et selvstændigt ansvar!


JOBBET

 

Med reference til afdelingsleder Kasper Sommer kan du se frem til at arbejde med programmering og udvikling af maskinanlæg og specialmaskiner, i en virksomhed som primært er ordreproducerede.
Jobbet indebærer 30-60 dages rejseaktivitet årligt.

FAGLIGE KVALIFIKATIONER

Du er uddannet industritekniker, softwareingeniør e.l. Du har erfaring med udvikling af programmer i Siemens miljø (Step 7, TIA og Simotion Scout). Du har gerne kendskab til Siemens Safety PLC, HMI paneler og frekvensomformere, servo/motion-systemer. Du behersker dansk og engelsk - både skrift og tale.

PERSONLIGE KOMPETENCER

Du arbejder selvstændigt og målrettet med dine opgaver/projekter. Du formår både at have og skabe overblik, men du har også styr på detaljerne. Du har fokus på kvalitet, leveringssikkerhed samt på samarbejde med kolleger og kunder på alle niveauer. Endelig har du en positiv og fleksibel indstilling.

VI TILBYDER

Et spændende og fagligt udfordrende job med mulighed for personlig og faglig udvikling. Der er et godt uformelt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer.

ANSØGNING

Elite Rekruttering, varetager rekrutteringsprocessen for AB-Inventech A/S.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte konsulent hos Elite Rekruttering Peter Kjær på +45 22 87 61 23

Venligst send din ansøgning, CV og evt. anbefalinger til pk@eliterekruttering.dk. Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.


AB INVENTECH

AB-Inventech A/S er en danskejet virksomhed, der er grundlagt af Arne Bech i 1989.

AB-Inventech har haft en meget positiv udvikling gennem årene og er i dag en anerkendt virksomhed i automationsbranchen - både i Danmark og internationalt.

AB-Inventech, der for anden gang nyudnævnt til Gazellevirksomhed, har cirka 40 dygtige medarbejdere og en fast skare af danske og internationale samarbejdspartnere.

AB-Inventech arbejder i flere brancher med kendte principper på nytænkende måder og værner om kvaliteten i et kreativt og innovativt produktionsmiljø. Vi har stort fokus på at sikre, at ressourcerne bliver udnyttet optimalt, og at processerne i virksomheden giver størst mulig værdi for kunden.