Elektriker / Automatiktekniker

Vi har rigtig travlt og søger derfor en elektriker/automatiktekniker eller lignende. Din baggrund kan være alsidig, dog ønsker vi, at du har erfaring med mekanisk montage, el-teknisk installation på industrimaskiner eller automatiseringsudstyr samt stor erfaring med opsætning og service. Du skal være indstillet på mellem 30 og 60 internationale rejsedage om året, både individuelt og sammen med andre i teamet


JOBBET

 

Arbejdsopgaverne er meget varierende, og kan være inden for følgende områder:
• Opbygning og montage af styretavler
• Opbygning og opsætning af specialmaskiner
• Test, opstart og indkøring af maskiner og anlæg
• Servicering og ændringer på maskinanlæg

FAGLIGE KVALIFIKATIONER

• Er faglært (elektriker, industrielektriker, automatikmekaniker eller lign.)
• Du har praktisk erfaring med ovennævnte opgaver
• Du kan læse og forstå diagrammer
• Behersker dansk og engelsk i skrift og tale

PERSONLIGE KOMPETENCER

• Du er engageret og fleksibel
• Du er ansvarsbevidst og pålidelig
• Du er kvalitetsbevidst og sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde
• Du er serviceminded, selvstændig og fleksibel

VI TILBYDER

Et spændende og fagligt udfordrende job med mulighed for personlig og faglig udvikling. Der er et godt uformelt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer.

ANSØGNING

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, så kontakt El-installatør Kasper Sommer på telefon 9661 3755 eller på kss@ab-inventech.dk. Alle henvendelser bliver behandlet fortroligt, og vi afholder samtaler løbende. Tiltrædelse snarest - men vi venter gerne på den rette.Vi glæder os til at høre fra dig.


AB INVENTECH

AB-Inventech A/S er en danskejet virksomhed, der er grundlagt af Arne Bech i 1989.

AB-Inventech har haft en meget positiv udvikling gennem årene og er i dag en anerkendt virksomhed i automationsbranchen - både i Danmark og internationalt.

AB-Inventech, der for anden gang nyudnævnt til Gazellevirksomhed, har cirka 50 dygtige medarbejdere og en fast skare af danske og internationale samarbejdspartnere.

AB-Inventech arbejder i flere brancher med kendte principper på nytænkende måder og værner om kvaliteten i et kreativt og innovativt udviklingsmiljø. Vi har stort fokus på at sikre, at ressourcerne bliver udnyttet optimalt, og at processerne i virksomheden giver størst mulig værdi for kunden.